Jeg har simpelthen ikke kunne skrive det her indlæg, af frygt for at Nemesis ville ramme… Men nu er alt endt godt, så mon ikke det er på tide at få tankerne skrevet ned og ud af hovedet?
For omkring 2 uger siden fik vi besked om at vuggestuen skal besøge en bondegård. Og i 2 uger har jeg haft ondt i maven over det!
Ikke pga. bondegården (for det er super fedt! Victor ELSKER dyr!), men pga. køreturen frem og tilbage… På den ene side har jeg været totalt Pyllermor og været ved at aflyse flere gange så “min lille Victor” ikke skulle ud at køre bus og på den anden side ved jeg jo godt, at der ikke sker noget og at jeg er jordens største Pyllermor…
Som sådan er der jo ikke noget i vejen med en bustur – og Victor vil opleve utallige busture i sit lange liv. – Men vidste du, at den danske lovgivning faktisk ikke stiller krav om at børn under 3 år skal være fastspændt, når de kører bus?? Hvad sker der lige for det?
Vi investerer i den ene top-sikrede autostol efter den anden, så det passer præcis til vores guldklumpers højde og drøjde, gennemanalyserer samtlige crash-tests og betaler i dyre domme for at få testvinderne… Og når så vuggestuen skal på tur med bus, er der INGEN krav i lovgivningen om at de, bare som minimum, skal være fastspændt.. Jeg var ved at falde ned af min stol, da jeg læste om det på nettet!
Forstil dig at bussen kører galt.. Så flyver det rundt med 17 vuggestueunger, på 12 kg stykket i hele bussen… Ej, det kan jeg slet ikke holde ud at tænke på…
Og man hører jo faktisk (ofte) om busulykker både i DK og udlandet, og af de ulykker jeg husker, synes jeg det er ofte, at mange er slemt tilskadekomne… Øv…
Alle disse tanker, som man slet ikke skal bekymre sig om - man bliver jo sindssyg at af tænke på hvor galt det kan gå… Og titlen som årets Pyllermor, går til Victors mor!
Nå, men jeg kunne ikke lade være med at tage fat i lederen af vuggestuen for at høre hvad man “plejer” at gøre ift. sikkerheden for de små og hvilket busselskab de bruger. (Som tidligere buschauffør havde Rasmus lagt veto på, at Victor ikke skulle med på tur, hvis de brugte ét bestemt busselskab fra lokalområdet…)
HELDIGVIS var det ikke dét selskab de benytter (de bruger faktisk et selskab der er kendt for at køre (sikkert) med børn her i kommunen) - så vi besluttede at Victor skulle med på sin første bustur med vuggestuen. Og vuggestuens personale har jo tjek på det - selvom det ikke er lovkrav, bliver ungerne stadig spændt fast – dog kun med hoftesele, men lidt har også ret (selvom en hoftesele på INGEN måde giver ro i min pyllermor-mave).
Dagen kom, i dag, hvor bondegårsturen skulle være. De sidste par dage har Rasmus afleveret Victor om morgenen, men i dag SKULLE jeg med over og aflevere ham. TÆNK nu hvis der var et eller andet, som jeg kunne forudse, fornemme eller gøre, for at undgå en ulykke (hvor er det dumt - jeg kan godt høre det…). Og jeg gik også vildt op i at smøre en fin tur-madpakke til ham, med en hånddelle og andre lækkerier, så han ikke må være i tvivl om at han er elsket…
Jeg har selvfølgelig ikke foretaget mig noget fornuftigt her til formiddag. Telefonen har været liiige ved siden af mig hele tiden, HVIS nu de skulle ringe og der var noget i vejen. Der er INGEN tvivl om at Victor er vores første barn og enebarn - og heller ingen tvivl om, at det ikke vil være den sidste ”Pyllermor episode”…
Men NU er de kommet hjem fra turen! Og Victor er trygt lagt til at sove middagslur, helt som han plejer. Jeg har ”bestået” min første rigtige Pyllermor-test og jeg overlevede!
Det er bare gået SÅ godt. De har hygget, redet på ponyer, set en STOR traktor, klappet geder, høns, kaniner osv. og bare haft en super dag. TÆNK sig, hvis Victor var gået glip af denne fantastisk oplevelse - bare fordi han har en Pyllermor…