Porterhouse - den forvoksede T-bone

Et godt stykke kød, går vi jo ikke i vejen for… Så i weekenden besluttede vi os for at tage forbi en god slagter (Slagter Lund) og købe en ordentlig Porterhouse. En Porterhouse er en forvokset t-bone, hvor der er tyndsteg på den ene side og mørbrad på den anden side af benet; altså helt perfekt, hvis du ikke ved om du har lyst til tyndsteg eller mørbrad ;-)

Hos slagtere kan man jo selv få kødet skåret til - og da vi kun var to, besluttede vi at et lille kilo ville være nok til os... Den endte på 924g og der var rigeligt med kød til os!

Vil du også nyde et lækkert stykke kød? Så følger opskriften her - det hele handler om timing:


Tag kødet ud af køleskabet 2 timer før det skal steges.


– Tænd din oven på max. varme og put et fad ind som kødet vil kunne ligge på – Opvarm en (grill) pande på varmeste niveau – Krydder kødet med peber (ikke salt) på begge sider – Når panden er virkelig varm, kommes smør + olie på panden og kødet lægges straks på – Sæt et minut-ur (timing er altafgørende!) (se tider herunder) – Når tiden er gået, vendes kødet og du sætter minut-uret igen – Kort tid inden tiden er gået, tager du dit brandvarme fad ud af ovnen – Når kødet har fået lige lang tid på begge sider, tages det af panden og lægges direkte over i det varme fad – Krydder kødet med lidt salt på begge sider, læg et rent viskestykke over og sæt dit minut-ur igen


Når tiden er gået, har kødet fået præcis nok og det skal nu skæres. Du bestemmer selvfølgelig selv hvordan, men på de fleste restauranter skærer de først kødet fra benet på begge sider og herefter skæres hver “bøf” i mindre, skrå skiver. Til sidst anrettes det, hvor det ligger pænt ved siden af benet.


Tilbehør behøves i teorien kun at være en lækker flaske vin - men vi toppede det med bearnaise, rösti, salat og ovnbagte rodfrugter:

Stegetider:

Rød (ved 924g Porterhouse): 6 min. på hver side + 5 min. hvile i varmt fad


Medium (ved 924g Porterhouse): 8 min. på hver side + 5 min. hvile i varmt fad


Ovenstående stegetider forudsætter at kødet er taget ud af køleskabet 2 timer før tilberedning.

1 visning
Familien Cornelius

Vi er Victor, Oliver, Malthe, Lærke og Rasmus. Vores lille familie begyndte i 2005 og siden da, er vi blevet gift og børnene kommet til.

 

Læs mere

 

Få besked når der sker nyt på siden!

© 2012 - 2020 / Proudly created with Wix.com