top of page

Duften af nybagte boller


Jeg ved ikke, om der findes noget bedre, end duften af nybagte boller - i hele huset. Om det er duften, der skaber stemningen, eller om stemningen måske allerede var der og bliver forstærket af duften - det ved jeg ikke. Men der findes bare ikke noget bedre!

Og stemningen er også bare perfekt i dag. Det er nemlig min første arbejdsdag, på min nye arbejdsplads! (eller; nu er det søndag og jeg har fri - men teoretisk set får jeg altså løn for denne dag!)

Det er SÅ rart, igen at være fastansat. Indtil nu har jeg nemlig blot været timelønnet, men det gør altså et eller andet oppe i hovedet, at jeg nu er fastansat. Det giver en form for ro at jeg nu er garanteret et fast antal timer om ugen og dermed en fast indtægt om måneden. Det er som om det er mere seriøst og at vores liv sammen nu rigtig kan begynde. Iiie, jeg glæder mig til mit nye eventyr!


Første step er at overraske kollegaerne, når de møder ind i morgen. For der vil den stå på nybagte boller til alle! Hvis du også skal overraske kollegaerne (eller andre heldige) kan denne opskrift klart anbefales:


200 g knækkede hvedekerner 4 dl. vand 50 g gær 4 dl kærnemælk 2 æg 1 tsk. salt 2 spsk. sukker ca. 900 g. mel (fordeling ca.: 1/4 rugmel, 1/4 fuldkornshvedemel og 2/4 hvedemel)


Bages i ca. 15 min. ved 200 grader alm. ovn.


Velbekomme!

2 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page