I weekenden d. 15. og 16. juni stod jeg i spidsen for noget der nok har været en af mine største udfordringer til dato: Stafet For Livet! En 24-timers event under Kræftens Bekæmpelse, hvor det for hvert hold handler om at holde en stafet-pind kørende i 24 timer. Det kræver udholdenhed, viljestyrke og mod!
Alt i mens de ca. 300 holddeltagere på skift gik på banen, var der et hav af aktiviteter, lige fra små balletdansere, skattejagt, linedance, karateopvisning, foredrag, konkurrencer og salg af mad m.m. Målet er naturligvis, via disse aktiviteter før og under stafetten, at samle flest mulige penge ind til Kræftens Bekæmpelse.
Som formand for eventen har jeg, sammen med 9 andre frivillige, arbejdet på at få dette event planlagt og gennemført. Nogle stod for logistikken på pladsen og at finde sponsorerer, mens andre har stået for rekruttering af hold, planlægning af aktiviteter, salg af mad og meget andet. -Jeg kan love dig for, at det er noget at et puzzlespil at få til at gå op!
Men derfor var det jo også noget helt særligt, da dagen kom og alt bare gled af sted.
277 deltagere, 22 fightere (tidligere/nuværende kræftpatienter), over 40 frivillige på dagen og 10 faste frivillige samlede i alt kr. 102.330,- sammen på kun 24 timer til Kræftens Bekæmpelse! Jeg er SÅ stolt over det flotte resultat!
Jeg kunne ALDRIG, på nogen måde, have sparret 100.000 op selv, og give til Kræftens Bekæmpelse -og slet ikke på under et år. For ej at glemme alt den information og oplysning, som vi har givet videre til børn, unge og ældre i lokalsamfundet -det er uvurderligt!
Jeg gik ind i det her projekt, pga. den form af afmagt som man oplever, når man får af vide, at en af ens nærmest er ramt af kræft. Du kan intet gøre, andet end at støtte og bakke op og ønske det bedste. Men det værste er den tid, der går fra man får af vide, at der ikke er mere at gøre og indtil lyset slukker. Den tid, kort som lang, er ubeskrivelig hård og umulig at komme igennem alene. Det er her, hvor du sidder og kigger ud af vinduet, ser verden løbe forbi dig, i en hastighed som aldrig er set før, mens du selv sidder tilbage, uden at kunne gøre noget som helst og med en følelse så tom, at end ikke universets uendelighed kan konkurrere med din tomhed.
Præcis dén følelse, er årsagen til at jeg gør det her.
Ingen skal opleve den tomhed, som jeg har gjort, og ingen skal nogensinde mere se sine nærmeste visne bort på den måde.
Flere af jer der deltog, har spurgt ind til min åbningstale, så lad os slutte af med den:
Velkommen til Egedal’s aller første Stafet For Livet. Hvor er det vildt, hvor er det flot at det lykkedes!
For kun 7 måneder siden, mødtes vi for første gang. Og siden da har 10 faste frivillige, og en række hjælpere, knoklet for at få stafetten op at stå. Vi har samlet donationer og sponsorater, organiseret mad og underholdning, planlagt logistikken, skrevet pressemeddelelser og nyheder på facebook, inviteret og inspireret hold til deltagelse, indhentet tilladelser og solgt lysposer og passet på pengekassen. Hvor har I knoklet og hvor er jeg stolt af jer! Det skal I have rigtig mange tak for!
Fordi nu står vi her. Til Egedals første Stafet For Livet. Og hvorfor gør vi det?
Jeg står her i dag, i stedet for min mormor og morfar. Ja, de er desværre forhindret i at deltage.
Og selv om det nu er 2.646 dage siden, ja, så tæller jeg stadig. For hver dag, er en dag uden dem, og hver dag tæller. Og det tæller også i dag.
I dag tæller jeg de runder jeg går, for at mindes dem.
Fordi jeg er sikker på, at hvis de kunne havde ventet nogle år, så havde forskningen indhentet dem og de ville selv kunne have været med til at tælle i dag. Fordi hver dag, bliver vi bedre til at forebygge sygdommen og hver dag arbejder tusinder verden over, for nye metoder til at bekæmpe kræft.
Og det kan kun lade sig gøre, fordi vi står her i dag. Fordi 24 andre byer i Danmark også samler ind og fordi millioner af frivillige verden over, kæmper den samme sag.
Vi tæller hver en krone, fordi hver en krone gør en forskel. Overskuddet for stafetten går nemlig til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Og sådan er jeg sikker på, at I hver især, også har jeres helt egen særlige grund, til at møde op og kæmpe i dag. Vi kæmper for dem vi har mistet, men mindst lige så vigtigt, så kæmper vi for vores nære, som ifølge statistikken vil blive ramt af kræft, enten som patient eller som pårørende.
Vi gør det, af en eneste grund: Vi satser på Livet. Vi vil Livet og vi holder fast i Livet.
Derfor er denne stafet en hyldest til Livet. En symbolsk handling, der viser os alle, at hvis vi holder sammen gennem mørke og lyse timer, i en lang, sej kamp, så har vi håbet om at livet vinder og kræften taber.
Ikke alle når det, men vi fortsætter ufortrødent, så også de, der ikke klarede kampen, kan føle, at deres kamp ikke var forgæves - den hjælper os alle.
Tak, fordi I er med til at gøre en forskel!
– Lærke Cornelius Frøstrup, formand for Stafet For Livet i Egedal 2013
Comments