Ja, og så så jeg Jan Fog (ham ejendomsmægleren) på strandvejen i fredags… Nøj, hvor så det godt ud!! Vejret var jo lækkert (tjek selv mit blog-indlæg “Evig optimist”). Så hvad andet end den røde Ferrari kunne klare en eftermiddags tur? Selvom hans grå hår snart pryder hele issen, kunne man tydeligt se hans veltilfredse smil bag masken. Fuck hvor er det fedt!
Og Janteloven burde nu springe frem fra sit skjul, direkte op i mit fjæs og vise sit grimme ansigt, der skal minde mig om hvor forfærdeligt det er, at være dansker og se andre gøre det godt og tjene kassen… Øv, hvor er Jan Fog bare trist at se på… -skulle jeg tænke. Men nej…
I stedet spreder smilet sig på mine læber og jeg bliver bekræftet i, at det er muligt at få succes i Danmark. Hvor er det lækkert at se andre nyde livet, køre ned af Strandvejen, med vinden i håret, på en dejlig solskinsdag! Findes der noget mere lækkert?
Og at tænke på, at han kommer hjem til et fantastisk hjem (har selv set det i 4 stjerners middag!) med en sød, sød -lettere buttet- lille vovse og de flotteste vinduer i et palæ ud til den store have. Se det får mig bare til at smile endnu højere. Det må være definitionen på det søde liv! -At have arbejdet sig frem, kæmpet alt hvad man har i sig og så kunne nyde frugterne efterfølgende.
Jeg kan kun drømme om den dag det bliver mig. Indtil nu kæmper jeg bare, med smilet højt naturligvis! Har jeg forresten nævnt at min far også er ejendomsmægler? Han tjener dog ikke helt så meget som Jan (tror jeg) baseret på hans valg af bil… En lettere ældre Alfa Romeo-model, kun med få skrammer, primært pga. manglende brug af parkerings bremse.. (yes, de historier kan altid bringe smilet frem ved familiemiddage!)
Vin Diesel har sikkert også mange penge og en fed bil. Jeg tvivler på han lever/har levet som ejendomsmægler… Men om ik andet, så kan han da symbolisere at jeg helt bogstaveligt talt har lidt vej endnu. -for bare at nå ham til skulderen…