top of page

Lego World 2020

Opdateret: 27. mar. 2020

Hvis der er én ting, der helt sikkert hitter hos vores 3 drenge, så er det LEGO! Sommerferien sidste år gik til Legoland og Legohouse, så der var ingen tvivl om, at vi måtte til LegoWorld i Bella Centret. Vi var (som altid) i mega god tid, men for en gangs skyld, var det virkelig tiden værd. Vi var der ca. 9:20 og selvom de officielle døre først åbnede kl. 10:00, var der intet problem i at underholde drengene i tiden indtil da. Lego havde sat udstillinger og legeborde op i venteområdet - og så gik der ikke lang tid, før de to store drenge allerede havde gang i legen :-) Og sådan fortsatte legen faktisk hele dagen, indtil vi efter 4 timers non-stop leg, måtte takke af for denne gang. Drengene kunne simpelthen ikke klare mere. Vi var glade for at vi havde taget klapvognen med til Oliver, der måtte gå glip af butikken ud, da han faldt i søvn.


Vi valgte at spise frokost der inde (man må ikke selv medbringe...), dog synes vi mad-priserne var liiige i overkanten. 109,- for en voksen-burger med fritter (60,- for børne-versionen); burgeren var god, men ikke 109,- værd; desværre.


Butikken var lagt som en naturlig del af din vej ud af Lego World. Men til forskel fra andre steder, kunne man faktisk godt undgå at gå i butikken. Trods det, tog vi et bevidst valg om at gå ind og se hvad de kunne tilbyde. De havde et stort udvalg, men det kunne have været fedt, hvis man også kunne købe nogle af de ting, som vi lige havde leget med. F.eks. var der nogle dyr i Duplo-land, som vi ikke kunne finde i butikken og som vi havde talt om at vi gerne ville købe.

Det var dog ikke noget problem at finde noget andet spændende, så drengene fik hver deres æske med hjem, så legen kunne fortsætte hjemme.


Alt i alt en rigtig god dag - og bestemt ikke sidste gang vi skal der ind!



37 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page