De små skridt

I dag skete det! D. 30. juli 2016 Kl. 7:52 lige midt i stuen – mens både Rasmus og jeg kiggede på ham! Sådan noget sker altid, når man ikke ser det, men i dag så vi det begge to: Victor tog sit første skridt, helt uden at støtte sig til noget!

Han havde (som altid) gået rundt om sofaen, ved at støtte sig til den og så ned på alle fire og kravle over til reolen. Her støtter han sig til reolen og rejser sig og går så en tur rundt om den. Det er det samme hver dag; dagligt går han flere gange rundt om vores møbler… Men i dag kravlede han lidt væk fra reolen og rejste sig op; midt ude på gulvet. Det har han også gjort før; så står han lidt, hvorefter han sætter sig ned på numsen og kravler videre…


I dag havde han ”fundet” fjernbetjeningen og rejste sig op med den i hånden. Jeg sad i vores lænestol 1 meter fra ham og sagde at jeg gerne ville se den. Han strakte sin arm ud, som om han sagde ”så tag den Mor”. Jeg lod som om jeg ikke kunne nå og ud af det blå, trådte han et skridt frem og gav mig fjernbetjeningen!


IIiiiiieee vi jublede her hjemme. Hoppede og dansede rundt i stuen og som altid, når der sker noget ”vildt” begynder Victor at klappe – så sødt. Mor og Far er SÅ stolte!!


Hans første skridt, har været længe undervejs. Allerede d. 1. april i år (8 måneder gammel) rejste han sig op af noget, for første gang – og stod selv. Hurtigt begyndte han at gå langs sofaen, reoler, borde, stole osv. Og selvom han selvfølgelig har udviklet sig, har det med at gå selv, bare stået stille lige siden.


For små 2 uger siden begyndte han at rejse sig op, uden støtte og så bare stå. Når vi kaldte på ham, satte han sig ned igen og kravlede hen til os; så vi var begyndt at tro, at det ville trække endnu mere ud med det første skridt.

Det går selvfølgelig hurtigere, når han kravler, så resten af dagen hvor der har været fuld fart på, har foregået på alle 4. – men mon ikke at han snart går rundt, som om han aldrig har gjort andet.


Ja – så fik du lige et blogindlæg om en 13 måneder gammel ”baby”, der har lært at gå… HVIS der havde været tale om en baby på 2 måneder – eller HVIS babyen kunne løse matematiske gåder, så ville man kunne forstå nødvendigheden af et blogindlæg… Og at Mor og Far er stolte… Men helt seriøst; en 13 måneder gammel dreng, der går – det er vist ret normalt!


Og alligevel kan jeg ikke lade være med at være pave stolt af min søn! Hvis du ikke har børn, forstår jeg udmærket godt, hvis du synes jeg er mærkelig! Før jeg havde Victor, ville jeg have tænkt det samme… Tror bare det er det helt særlige, ved at have fået titlen som Mor!

0 visninger
Familien Cornelius

Vi er Victor, Oliver, Malthe, Lærke og Rasmus. Vores lille familie begyndte i 2005 og siden da, er vi blevet gift og børnene kommet til.

 

Læs mere

 

Få besked når der sker nyt på siden!

© 2012 - 2020 / Proudly created with Wix.com